OBS! Vi kan se, at du benytter Internet Explorer!
Vi anbefaler, at du i stedet benytter Google Chrome, Microsoft Edge eller Firefox som browser/internetlæser, da vores nye site desværre ikke virker med Internet Explorer.

Du er meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 22 59 59 - eller sende en mail på info@mycruise.dk

Holland - Zaandam

Vi lægger ud med en udflugt til den nordvestlige del af Holland, mere præcist, området omkring byen Den Helder. Mange egne i det nordvestlige Holland står på dette tidspunkt af året som et farvestrålende patchworktæppe. Det er de store tulipanmarker, der står i fuld flor, især i de lavtliggende flade områder vest og nordvest for Amsterdam Her er den sandede jord perfekt for dyrkning af tulipanløg, hvilket derfor dyrkes med manér.

Turen fortsætter, og nordøst for Den Helder ligger et imponerende dige. Diget i Holland er kendt som Afsluitdijk, den blev bygget i år 1932. Den måler en længde på 32 km, en bredde på 90 meter og en højde på 7,25 meter over havets overflade. Denne dæmning tjener til at lukke Zuiderzee, der tidligere var en del af Nordsøen. Således skabte man ferskvandssøen Ljsselmeer.

Vi gør ophold med bussen ved Afsluitdijk, hvor der er mulighed for at se ud over dette enorme inddæmningsprojekt.

Intet besøg i Holland uden at man har oplevet en hollandsk vindmølle, og derfor fortsætter turen til frilandsmuseet Zaanse Schans. Her skal vi opleve de traditionelle vindmøller, som blev bygget tilbage i 1700-tallet, samt de smukke historiske huse, hvor det er muligt at købe alt fra lækre oste til hollandske skærearbejder.

Efter besøget i Zaanse Schans kører bussen til Wijk bij Duurstede, hvor M/S Leonora ligger klar med en herlig middag.

Inden middagen vil der være velkomstmøde og præsentation af skibets besætning, her serveres velkomstdrink og kanapéer i Lounge baren.

 

Valuta 

Euro