- Main Lounge
- Panoramic Lounge
Le Bellot blev søsat i 2020. Skibet lever, som sine søstre, i høj grad op til Ponants målsætning om sofistikerede og autentiske krydstogtrejser. Lad dig føre afsted på vidunderlige eventyr og ekspeditioner, der er en ægte opdagelsesrejsende værd – og alt sammen i femstjernede omgivelser.
Små skibe – store oplevelser
Ponants skibe fylder ikke meget i landskabet, og Le Bellot har da også kun 92 kahytter og suiter. Men med små skibe kommer store fordele. Ponants skibe lægger til i små havne, som de større krydstogtskibe må sejle forbi, og du får derved muligheden for at opleve unikke rejsedestinationer, der kun er ganske få forundt. Le Bellot er et skib, der er skabt til at kunne navigere i selv de mest udfordrende områder, og takket være skibets forstærkede skrog og hypermoderne sonar kan du rejse ubekymret i isfyldte farvande. Glæd dig til utrolige naturoplevelser og en rejse for livet.
Det indre komplimenterer det ydre
På trods af sin størrelse vil du aldrig føle, at du mangler plads, når du befinder dig ombord på Le Bellot. Skibet byder på mange opholdssteder, såvel som barer og restauranter, og overalt er der lagt vægt på rummelighed, komfort og klassisk skønhed. Store vinduer og glasdøre sørger for, at du får omgivelserne helt tæt på, uanset om du slapper af i din suite, får pulsen op i fitnessrummet eller nyder et udsøgt måltid i en af restauranterne.
Hos Ponant er tilknytningen til havet det essentielle, og rederiet ønsker, at du skal have en autentisk oplevelse ombord på skibet. Le Bellots smukke design hylder således det maritime ved at spejle farvepaletten udenfor, så det indre komplimenterer det ydre.
Fremragende faciliteter
Le Bellot kombinerer store oplevelser med sublim luksus. Skibets faciliteter byder blandt andet på et moderne fitnessrum, et dejligt spa- og skønhedsområde og et stort teater med plads til alle gæster. Derudover kan du nyde godt af det flotte poolområde med den indbydende infinitypool og de komfortable solstole. Det er virkelig det perfekte sted at nyde udsigten.
Vil du hellere undersøge havlivet i dybden, må du ikke snyde dig selv for et besøg i den innovative undervandsbar Blue Eye Lounge. Her kan du, udover delikate drinks, nyde at komme helt tæt på en verden under havoverfladen. Loungen har store vinduer, der er inspireret af en hvals øjne, og gennem dem kan du betragte havets liv på helt tæt hold. Derudover er Le Bellot udstyret med kameraer og højtalere, som optager aktiviteten i en stor radius rundt om skibet. Dette giver en utrolig sanselig oplevelse, der er helt igennem unik.









































